Nyheder

Nyheder

december 2013

3 hurtige genveje til radonfrie kælderrum

Radonsikring og vådrumsmembran i et og samme system - og til en billigere pris end et radonsug.

ARDEX SK 100 W TRICOM tætningsdug

Radon koster hvert år 300 mennesker livet, når den giftige gasart siver op igennem jorden og trænger ind i huse og kældre. Derfor kræver bygningsreglementet, at alle bygninger sikres mod indtrængning af radon. ARDEX står nu klar med 3 effektive radonløsninger, som samtidig forhindrer fugtproblemer og vandskader.

Ifølge WHO dør der hvert år op mod 300 mennesker i Danmark af lungekræft forårsaget af radon. Den giftige gasart trænger op igennem jorden og ind i huse og kældre via sprækker og revner i gulve og vægge. Derfor kræver bygningsreglementet, at alle bygninger sikres, så risikoen for udvikling af lungekræft på grund af radon minimeres.                                             

Radonsikring – nu uden sug og brønd

Én måde at løse radonproblemet på er at etablere et radonsug og en radonbrønd under gulvet i kælderen. Løsningen sikrer, at jordens opstigende radon føres væk under kældergulvet via et løstliggende leca-lag og ud over bygningens tag via brønden. På den måde får man et radonfrit indemiljø, så kælderrummene risikofrit kan bruges til f.eks. legerum, hobbyrum eller kontor.

"Løsningen med sug og brønd er effektiv, men den er samtidig meget omfattende og dyr at lave i eksisterende kældre. Hele det eksisterende betongulv skal først fjernes, og der skal derudover udgraves 20-30 cm under den eksisterende gulvkote", forklarer teknisk chef Carsten Rasmussen fra producenten ARDEX, der bl.a. yder teknisk rådgivning om gulv- og vægkonstruktioner.

ARDEX lancerer derfor 3 alternative løsninger til radonsikring, hvor byggeprocessen bliver markant kortere og langt mindre omfattende. Som en sidegevinst forhindrer løsningerne desuden, at der opstår fugtproblemer og varige vandskader i tilfælde af oversvømmelser.

Enkle membraner gør al arbejdet

Epoxyharpiksen ARDEX EP 2000 egner sig til radonsikring af eksisterende betongulve, mens vådrumssystemet ARDEX 8+9 anvendes til gulve og vægge, hvor der ikke forventes større nye sætninger eller revner. Endelig er der foliemembranen ARDEX SK 100 W, som egner sig til gulve og vægge, hvor der fortsat er risiko for sætninger og revnedannelser.  

"Løsningerne dækker tilsammen en meget bred vifte af behov. De gør det nu muligt at ændre et gammelt pulterrum til nyt radonsikkert kontor eller aktivitetsrum på meget kort tid, og til en pris der er til at betale", pointerer Carsten Rasmussen. 

De 3 membraner fra ARDEX er alle blevet testet på Statens Prövningsinstitut i Sverige og er dokumenteret meget radontætte. Som en sidegevinst opfylder de desuden forsikringsselskabernes krav til forsikring af kældre i forbindelse med oversvømmelser.

Fakta om radon og ARDEX' radonsikring:

- Radon er en ædelgas, der findes naturligt i jorden og giver risiko for lungekræft, når mennesker udsættes for den i for høje koncentrationer

- Radon kan hverken ses, lugtes, høres eller smages.

- Radonkoncentrationen måles i Bq/m³, og målinger viser, at den varierer fra kommune til kommune og bl.a. afhænger af jordbundens sammensætning. Fed lerjord giver høj radonkoncentration, mens kalk og sandjord giver en lav radonkoncentration. 

- BR10 stiller krav om, at nye bygninger (opført efter 1998) radonsikres, så radonkoncentrationen inden døre ikke overstiger 100 Bq/m³. For ældre bygninger (opført før 1998) er kravet, at radonkoncentrationen inden døre ikke må overstige 200 Bq/m³.

- Beregninger foretaget på Statens Prövningsinstitut i Sverige viser, at radonniveauet falder til under 10 Bq/m³ efter montering af en af ARDEX' membraner.

Læs mere om RADON her