Nyheder

Nyheder

oktober 2014

Enkle mock-ups viser malerens muligheder med væg- og gulvspartelmasser

Salgskonsulent Allan Petersen afholder demo hos Beckers i Vallensbæk.

Mock-up-væg hos Beckers i Hillerød.

Man kan altid få et par foldere om produkterne med hjem.

ARDEX er i gang med at opføre shop-in-shops med mock-up-vægge hos malergrossister over hele landet. Dermed kan maleren hurtigt se, hvordan han med forskellige væg- og gulvspartelmasser enkelt og sikkert løser en række typiske udfordringer i forbindelse med sit malerarbejde. Samtidig får butikspersonalet lettere ved at vejlede kunderne til de rigtige løsninger.

Vender bøtten på hovedet
Derfor er ARDEX netop nu i gang med at opføre shop-in-shops med mock-up-vægge hos en række Dyrup, Beckers og Sigma Coating malergrossistcentre over hele landet. Formålet er at forenkle malerens adgang til ARDEX’ fulde program inden for vægspartelmasser og udvalgte gulvspartelmasser beregnet til efterfølgende påføring af epoxymaling.  

- Vi vender simpelthen bøtten på hovedet: I stedet for kun at fremvise produkterne i butikkerne fokuserer vi på de løsninger, som produkterne skal bruges til. Mock-up-væggene opføres med illustrerende plancher, som skridt for skridt forklarer, dels hvilke produkter der skal anvendes til hvilke løsninger, dels hvordan man konkret skal gøre for at få det bedste resultat, fortæller teknisk konsulent Allan Petersen fra ARDEX.

Et løft til både kunder og personale                                                 
Idéen med mock-up-væggene blev først testet i to prøvebutikker. Her var responsen imidlertid så positiv, at ARDEX nu er i gang med at opføre mock-up-vægge hos malergrossister over hele landet. Og det er ikke kun kunderne, som er begejstrede: Også butikspersonalet oplever mock-up-væggene som et løft i deres daglige arbejde, da de har fået meget lettere ved at vejlede kunderne til de rette løsninger.

- En maler kan f.eks. komme ind med et akut problem, som han har fotograferet på sin smartphone, og så kan personalet ved at sammenligne fotoet med de illustrerende plancher hurtigt guide ham til de produkter eller produktkombinationer, som han skal anvende. Det er enkelt, overskueligt og meget brugervenligt, forklarer Allan Petersen.

Kurser i brugen af produkterne
Ud over de nye mock-up-vægge, som gør det nemt og enkelt for maleren at finde de rigtige produkter i butikkerne, tilbyder ARDEX i samarbejde med flere malerbutikker kurser i brugen af produkterne.

Kurserne omhandler både ARDEX’ fulde program af hurtighærdende og -tørrende spartelmasser til vægge og gulv, men også f.eks. mulighederne for at anvende epoxy-maling på gulvet efterfølgende.

 

Ikke alene kan det være svært at overskue det væld af produkter, som i dag står til den professionelle malers rådighed. Det kan samtidig være besværligt at finde frem til de produkter, som er mest velegnede til at løse specifikke udfordringer som f.eks. reparation af små huller inden døre eller fuldspartling af store udendørs facadearealer.