Nyheder

Nyheder

februar 2013

Godt hug i ny miljøvenlig gulvlim

Påførelse af ARDEX lim

Lægning af linoleum

Visning af lim før påførelse af aktivator

Medio 2012 lancerede ARDEX en miljøvenlig serie af standardgulvlime, der matcher koncernens sortiment af hurtigt hærdende spartel-, klæbe- og fugemasser. Gulvlimene indeholder ingen opløsningsmidler, er emissionsfattige og helt lugtfrie efter udtørring. Og så har de det klassiske gode hug, som gør gulvhåndværket til en leg.

ARDEX har i årtier leveret innovative, hurtigt hærdende gulv-, spartel- og fugemasser til professionelle håndværkere og entreprenører i hele verden. Medio 2012 udvidede koncernen sit sortiment med en ny serie af standardgulvlime.   

”Det letter arbejdet for håndværkere og entreprenører, når de kun skal forholde sig til én leverandør”, fortæller Allan Petersen, salgskonsulent hos ARDEX, og fortsætter:

”Vi har derfor udviklet vores egne udgaver af de traditionelle gulvlime med det gode hug, for vi vil gerne kunne tilbyde kunderne samlede systemløsninger til alle tænkelige gulvtyper.”

Meget miljøvenlige produkter

ARDEX' nye limprogram består af 6 forskellige gulvlime, der er opløsningsmiddelfrie, emissionsfattige (EC1) og miljøvenlige til gavn for ikke bare håndværkerne, men også slutbrugerne i de lokaler, hvor limene er blevet brugt.

I øjeblikket anvendes vinyllimen ARDEX PREMIUM AF 2100 til renoveringen af August Krogh Bygningen i København. Projektet omfatter bl.a. udskiftning af 2500 kvadratmeter gulve i laboratorier og kontorrum fordelt på bygningens 5 etager. Allan Petersen fortæller:

”August Krogh Bygningen er det hidtil største projekt herhjemme, som vi har leveret gulvlim til. Håndværkerne bruger vinyllimen sammen med vores gulvspartelmasse ARDEX K 22 F, og denne systemløsning giver en særlig god vedhæftning og optimerer betingelserne for en lugtfri og emissionsfattig gulvkonstruktion, hvilket er godt for håndværkerne såvel som slutbrugerne. Løsningen gavner både mennesker og miljøet, og det er et vægtigt parameter i flere og flere byggesager.”

Kundens behov i centrum  

Før opstart af gulvrenoveringen i August Krogh Bygningen var håndværkerne på kursus hos ARDEX for at lære, hvordan vinyllimen og gulvspartelmassen fungerer sammen. Allan Petersen uddyber:

”Projektet på August Krogh Bygningen krævede en spændingsfattig spartelmasse på grund af de gamle undergulves beskaffenhed, så vi blev enige med håndværkerne om at kombinere K 22 F med vinyllimen, der passede til. Herefter afprøvede håndværkerne kombinationen ude hos os, så de vidste, hvordan den fungerede, før de gik i gang.”

”Vi vil gerne kendes på at have markedets bedste service, så vi står til rådighed med rådgivning og assistance i alle faser af kundernes arbejde”, pointerer Allan Petersen.