Nyheder

Nyheder

november 2017

Hvem står bag dine solide forbindelser?

Det kræver mennesker med engagement, faglighed og sans for kvaliteten, når man arbejder på at blive den foretrukne professionelle samarbejdspartner for landets gulvlæggere, murere og malere. Derfor sætter vores nye annoncekampagne fokus på ansigterne bag ARDEX – lige fra vores produktion i Hedensted til teknisk afdeling i Herlev.

Opskriften på de rigtige kvalitetsløsninger starter ikke med materialerne, men med de rette mennesker. Uanset om du er professionel gulvlægger, murer eller maler, er det folkene, der hver dag arbejder ude hos kunderne, som udgør kernen i firmaet og står som garant for det solide håndværk.

Sådan er det også i ARDEX, og det sætter vi fokus på i vores nye annoncekampagne, som er skudt i gang i efteråret. Kampagnen viser derfor ansigterne bag ARDEX og kommer hele vejen rundt om vores forsyningskæde fra produktionen i Hedensted til teknisk afdeling i Herlev.

Alle led i forsyningskæden er lige vigtige
- Vi arbejder efter et mål om at være den foretrukne professionelle samarbejdspartner for landets gulvlæggere, murere og malere. Det kræver mennesker med engagement, faglighed og sans for kvaliteten, og kampagnen fokuserer derfor netop på menneskene, fortæller Kaspar Berthelsen, der kommunikationsansvarlig i ARDEX.

- En vigtig pointe er her, at alle led i forsyningskæden er lige vigtige for, at du som kunde opnår det resultat, du skal bruge. Den service og knowhow, der sikrer effektiv ordrebehandling og hurtig levering, er en ligeså stor del af det, du får hos ARDEX, som selve produkterne og vores tekniske rådgivning, fortsætter han.

Læs også om FlisePartnerens popularitet blandt landets murerfirmaer: http://www.ardex.dk/ardex/nyheder/artikler/article/populaert-partnerskab-styrker-murerens-forretning.htm

Meget mere end bare gråt pulver
Den nye annoncekampagne viser medarbejdere inden for så forskellige områder som administration, produktion og salg og er samtidig krydret med personlige citater. Hensigten er bl.a. at gøre det mere konkret, hvem det er, der fra forskellige dele af organisationen arbejder sammen om at sikre dig de rette kvalitetsløsninger hele vejen fra bestilling til levering.

- I hele byggeriet er der fokus på det personlige aspekt i den professionelle relation, for godt byggeri kommer ikke af ekstremt høj produktkvalitet alene. Faktorer som samarbejde og kommunikation på tværs af fagskel fylder mere og mere på byggepladsen. Dermed er der også større fokus på de personer, man samarbejder med, og kampagnen viser netop, at ARDEX er meget mere end bare gråt pulver. Vi er også en masse engagerede mennesker, understreger Kaspar Berthelsen.

Læs også om fejringen af ARDEX’ 50 års jubilæum på vores fabrik i Hedensted:
http://www.ardex.dk/ardex/nyheder/artikler/article/festlig-dag-paa-fabrikken.htm