Nyheder

Nyheder

juni 2016

Kvalitetsfokus viser vejen til sund vækst

Ud over fokus på den håndværksmæssige kvalitet, kan man som håndværker differentiere sig fra konkurrenterne i markedet ved at specialisere og efteruddanne sig selv og sine medarbejdere.

Det går fremad i byggeriet. Men de gode tider skal gribes rigtigt an. Ellers risikerer man en situation som dén i 2008, lige før krisen satte ind, hvor alt for meget blev opført alt for hurtigt og i alt for dårlig kvalitet. Adm. direktør Michael Nielsen fra Ardex peger her på kvalitetsfokus samt differentiering og specialisering som håndværkernes vigtigste kort i kampen om kunderne.

Byggeriet bevæger sig i den rigtige retning, og branchen er lige nu sammen med industrien med til at trække væksten i dansk økonomi. Senest viser tallene fra Danmarks Statistik, at byggeriet de seneste tre år gennemsnitligt har skabt, hvad der svarer til 13 nye job om dagen.

Vær ikke bange for at sige nej til dårlige opgaver
Fremgangen og den voksende ordretilgang skal dog gribes rigtigt an, hvis den skal føre til sund vækst for håndværksfirmaerne, understreger adm. direktør i Ardex Michael Nielsen:

- Vi så i tiden, umiddelbart før krisen satte ind i 2008, en del eksempler på byggeprojekter, der blev opført i for dårlig kvalitet. Der blev simpelthen bygget for meget for hurtigt og med for lidt fokus på de gode solide løsninger. Og nogle af fejlene kæmper man stadig med at få rettet op på.

- Her er det vigtigt, at man som professionel ikke er bange for at sige nej til opgaven, hvis udbudsmaterialet er for dårligt, eller bygherre har urealistiske forventninger. Håndværksmæssig kvalitet koster, og det er vigtigt at stå fast på, fortsætter han.

Differentiering åbner for flere muligheder                                                                  
Ud over fokus på den håndværksmæssige kvalitet anbefaler Michael Nielsen, at man som håndværker fortsat arbejder på at differentiere sig fra konkurrenterne i markedet. Her gælder det ikke mindst om at specialisere og efteruddanne sig selv og medarbejderne, så man står godt rustet til at gribe de muligheder for forretningsudvikling, der er i byggeriet både nu og i de kommende år.

- Det handler om at skille sig ud fra mængden, og her udgør medarbejderne det vigtigste aktiv i enhver håndværksvirksomhed. Der stilles flere og større krav både til de løsninger, som håndværkerne arbejder med, og de færdige resultater der skal leveres. Derfor er det en fordel, hvis man planlægger at bruge en vis procentdel af arbejdstiden på efteruddannelse, så firmaet fortsat vil kunne levere i den rigtige kvalitet også i de kommende år, understreger Michael Nielsen.

24 pct. fremgang alene i år
Hos Ardex selv har man tydeligt kunnet mærke den senere tids fremgang i byggeriet på efterspørgslen blandt gulvlæggere, murere, malere og andre håndværkerkunder. Særligt den nye, hurtige universalspartelmasse ARDEX R4 RAPID er der rift om, men også det komplette program af gulvlime titrækker sig stor opmærksomhed oven på sidste års opkøb af tyske Wakol.

Læs mere om opkøbet af Wakol her:

http://www.ardex.dk/ardex/nyheder/artikler/article/ardex-opruster-paa-limfronten-med-udenlandsk-opkoeb.htm

Derudover har Ardex i løbet af det seneste år udvidet sit landsdækkende distributørnetværk betragteligt med bl.a. en række malergrossistcentre, ligesom salget til malerfaggruppen er øget med 24 pct. alene i år.

Endelig er der flere nye tiltag på tegnebrættet i FlisePartneren, som skal gøre det lettere for murerne at få fuldt udbytte af netværkets mange muligheder:

- Vi har i fællesskab med murerne fået opbygget et godt kendskab til FlisePartneren i branchen og vil nu kigge på markedsføringen af FlisePartner-firmaerne over for slutbrugerne. Murernes kunder skal vide, hvilke fordele de får ud af at benytte en FlisePartner, som holder sig ajour med faget og udviklingen, fortæller Michael Nielsen og slutter:

- Desuden er vi ved at lægge sidste hånd på efterårets kursusprogram, der bl.a. kommer til at indeholde et kursus i støjdæmpende gulvløsninger. Det er et højaktuelt emne, som der er voldsomt stor interesse for, og vi opfordrer derfor til, at man holder sig opdateret og tilmelder sig på kursushjemmesiden.

Du finder kursusoversigten her:

www.flisepartneren.dk/certifikater