Nyheder

Nyheder

maj 2014

Ny gulvspartelmasse optimerer gulvlæggerens arbejdsdag

Nu er det slut med tidskrævende efterspartlinger og støvende sliberi, når gulvlæggeren udfører store undergulvsarealer. Den nyudviklede ARDEX K 39 gulvspartelmasse har dobbelt så lang forarbejdningstid som traditionelle gulvspartelmasser, så nu kan hele undergulvet spartles i én arbejdsgang. Den lange åbentid gør det muligt at spartle overgange længe efter, at spartelmassen er udlagt. Dermed slipper gulvlæggeren for at bekymre sig om ujævnheder og overgange mellem spartellag.

For mange gulvlæggere er udførelsen af store undergulvsarealer til storformatfliser eller designergulve ofte en tidskrævende proces. Dels sætter traditionelle gulvspartelmassers korte forarbejdningstid en øvre grænse for, hvor stort et areal der kan udføres med en enkelt spartelblanding. Dels opstår der ofte ujævnheder og synlige overgange mellem spartelblandingerne, som efterfølgende skal spartles over, fyldes ud eller slibes ned, så undergulvet bliver helt plant.

Traditionelle spartelmasser giver masser af udfordringer

ARDEX lancerer derfor nu den nyudviklede  gulvspartelmasse ARDEX K 39, som løser udfordringerne og dermed letter gulvlæggernes arbejdsdag betragteligt. Carsten Rasmussen, som er teknisk chef hos ARDEX, forklarer om baggrunden for udviklingen af den nye gulvspartelmasse:

- Problemet med de traditionelle gulvspartelmasser er, at de gør det svært for gulvlæggeren at opnå det helt plane undergulv, som ofte kræves i dag, når der efterfølgende skal lægges f.eks. storformatfliser, PVC-designbelægninger eller linoleum ovenpå. Ofte skal man bruge meget tid og energi på at efterspartle og slibe undergulvet for at få helt bugt med ujævnhederne, ligesom slibearbejdet selvfølgelig skaber masser af støv, siger han.

Lang forarbejdningstid
ARDEX K 39 kan som noget helt unikt forarbejdes i op til 40 min. både i spanden og på gulvet. Det er dobbelt så længe som traditionelle spartelmasser, og det betyder, at gulvlæggerne kan udføre selv meget store undergulvsarealer i en enkelt arbejdsgang. På den måde reduceres risikoen for synlige overgange mellem spartelblandinger.

- Desuden betyder  den unikke MICROTEC-teknologi, at ARDEX K 39 flyder jævnt og hurtigt ud og på den måde nivellerer sig selv med et helt plant undergulv som resultat. Man undgår derfor at skulle forholde sig til ujævnheder  og sparer både tid og besvær under udførelsen, fortæller Carsten Rasmussen.   

Ud over den nye spartelmasse har ARDEX også netop lanceret gulvlimen ARDEX PREMIUM AF 740, som har et højt monteringshug, er let at påføre og meget drøj at arbejde med. Den egner sig bl.a. til limning af linoleum, og sammen med ARDEX K 39 giver den nye gulvlim en særlig god vedhæftning af f.eks. linoleums- og tæppebelægninger. Dermed bliver det nu endnu lettere for gulvlæggeren at udføre krævende designopgaver uden problemer.