Nyheder

Nyheder

september 2015

Smarte digitale byggeværktøjer vinder frem

85 pct. af danske virksomheder med mindst 10 ansatte har i dag mobilt bredbånd, og særligt i byggeriet er de digitale løsninger på fremmarch. Du kan bl.a. spare tid på at skaffe lærlinge og lave dine materialelister via apps til din smartphone eller tablet.

Danmarks Statistiks seneste opgørelse viser, at digitale løsninger hitter i arbejdsdagen. I dag har 85 pct. af landets virksomheder med 10 eller flere ansatte fået mobilt bredbånd. For byggebranchens vedkommende drejer det sig om hele 90 pct.

Samtidig har byggebranchen ifølge Danmarks Statistik en relativt høj andel af medarbejdere med smartphones, tablets og andet mobilt udstyr, som er koblet op på mobilt internet. Og det er der god grund til ifølge Håndværksrådet:

- Adgangen til digital infrastruktur er afgørende for, hvorvidt man som virksomhed kan udnytte potentialet i forhold til digitalisering og byrdelettelser, udtalte chefkonsulent Lars Magnus Christensen således, da organisationen i juni præsenterede sit visionsforslag om bedre digitale vilkår for danske virksomheder.

https://hvr.dk/nyt-presse/pressemeddelelser/ny-strategi-skal-fjerne-digitale-flaskehalse-1.aspx?Action=1&M=NewsV2&PID=17190

Murerværktøjer i lommeformat

Din smartphone eller tablet kan bruges til meget mere end telefonsamtaler, e-mails og fotografier. Du kan f.eks. bruge dem, når du skal skaffe nye lærlinge til firmaet. Silkeborg Tekniske Skole har udviklet den gratis – og landsdækkende – app Praktiksilkeborg, som skal gøre vejen fra lærling til mester kort og enkel.

Via app’en får du kontaktoplysninger på potentielle lærlinge i hele Danmark og kan f.eks. læse om deres faglige ambitioner for fremtiden. Du finder app’en i både Google Play og App Store.  

Med Ardex Nordic-app’en kan du desuden hurtigt lave og opdatere din materialeliste på byggepladsen, mens arbejdet foregår. På den måde kan du komme på forkant og holde et effektivt materialeflow i løbet af byggeprocessen, så du undgår at skulle vente på nye leverancer. Læs mere om den helt nye app her:

http://www.ardex.dk/ardex/nyheder/artikler/article/gratis-app-optimerer-haandvaerkerens-indkoeb-og-materialeflow.htm

Du finder den gratis Ardex Nordic-app i både Google Play og App Store.

Download til i Iphone: https://itunes.apple.com/us/app/ardex-nordic/id978501963?mt=8

Download til Ipad: https://itunes.apple.com/us/app/ardex-nordic-hd/id978503372?mt=8

Download til Android:https://play.google.com/store/apps/details?id=de.ardex_scandinavia

Derudover findes der mange andre apps, som kan hjælpe dig til at holde effektivt styr på alt fra køresedler og timeafregning til firmaets skattebetaling og momsfrister. Eksempelvis har revisionsfirmaet EY lavet app’en Fakta om Skat, som holder dig ajour med skatteåret og gør det nemt at beregne alt fra afskrivninger til fradrag.

Fakta om Skat-app’en kan du hente gratis i Google Play og i App Store.