Nyheder

Nyheder

januar 2017

Universalprodukter baner vejen for enklere arbejdsdage

Færre spande i bilen, enklere indkøb og mindre behov for at bære materialer frem og tilbage mellem opgaverne: Der er masser af fordele ved at benytte universalprodukter, der er udviklet til, at du med én og samme spand løser en hel vifte af forskellige opgaver.

ARDEX lancerede for nyligt universalspartelmassen ARDEX R4 RAPID, og den er hurtigt blevet et fast indslag på hylderne i hundredvis af varebiler hos gulvlægger-, murer- og malerfirmaer landet over. Det skyldes ikke mindst den forenkling af arbejdsdagen, som den åbner for: Man kan således med ét og samme produkt udføre en lang række indendørs spartelopgaver på gulve, vægge og lofter med markante tidsbesparelser og bedre muligheder for at opnå den rette kvalitet.  

Fungerer ligesom en schweizerkniv
De mange anvendelsesmuligheder betyder samtidig, at man har behov for færre forskellige spande i bilen, ligesom man forenkler indkøbsbehovet og bruger færre kræfter og mindre tid på at bære spande frem og tilbage i løbet af arbejdsdagen. Teknisk chef hos ARDEX, Carsten Rasmussen, forklarer:  

- ARDEX R4 RAPID fungerer lidt på samme måde som en schweizerkniv: I stedet for at skulle finde plads til og gå rundt med en masse værktøjer til opgaverne, kan du nøjes med ét enkelt produkt. Han uddyber:   

- Spartelmassen egner sig til alle typer småreparationer af gulve, vægge og lofter – fra spartling af overgange på et gulv før belægning til dækning af fræsespor samt udfyldning af huller, sprækker og revner. Den er samtidig så smidig og glat, at den kan spartles helt ned til nul, ligesom dens hvide farve gør den let at overmale i første hug. Da ARDEX R4 RAPID hæfter direkte på alle underlag såsom maling, lak og aluminium, er der ikke noget at spekulerer over – et produkt til alle opgaver.

Flere universalprodukter på vej
Derudover er ARDEX R4 RAPID udviklet med ARDURAPID-teknologi, der sikrer krystallinsk binding af blandevandet. Det betyder, at tørreprocessen forkortes til ca. et kvarter efter påføring med mulighed for overmaling allerede efter en time.

Den væsentligste tidsbesparelse i forbindelse med spartelopgaverne skyldes imidlertid, at ARDEX R4 RAPID kan anvendes til at fylde, forme, slibe og overmale i én enkelt arbejdsgang uden behov for forudgående primning. 

- Kombinationen af de alsidige anvendelsesmuligheder og tidsbesparelserne under arbejdet gør spartelmassen til et godt eksempel på et universalprodukt, der virkelig flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre på en enkelt arbejdsdag. Og det er slet ikke slut her: Vi lancerer nemlig endnu et universalprodukt i år, som vi forventer får samme betydning inden for gulvrenovering, som ARDEX R4 RAPID har fået for udførelsen af indendørs reparationsspartling, runder Carsten Rasmussen af.

Læs mere om ARDEX R4 RAPID her:

http://www.ardex.dk/ardex/nyheder/artikler/article/ny-spartelmasse-fikser-vaegge-og-gulve-paa-en-kaffekops-tid.htm