Natursten kræver viden og knowhow, hvis du vil undgå faldgruberne

19. august 2019

Der er stor efterspørgsel på naturstensfliser blandt private boligejere og virksomheder. Men belægninger med natursten er ikke noget, enhver bare lige kaster sig over – i hvert fald ikke hvis du vil være sikker på flotte resultater.

Både private boligejere og virksomheder efterspørger belægninger i marmor og andre typer natursten. Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser fx, at importen af natursten er fordoblet siden 2012. Også hos ARDEX mærker vi stor interesse for både løsninger, rådgivning og undervisning, der gør det nemmere at arbejde sikkert og effektivt med de krævende belægninger.

Læs også om solidt naturstenshåndværk på privat udendørs terrasse.

Hvilke fugtegenskaber har dine naturstensfliser?
Men natursten er ikke et emne, enhver håndværker bare lige kan kaste sig ud i, hvis resultatet skal blive flot. Teknisk rådgiver hos ARDEX Frank Henriksen forklarer, at det skyldes de egenskaber, som fliserne har:

– Natursten er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at holde sig fagligt opdateret. Nogle stentyper er fugtstabile, mens andre er fugtfølsomme. Det betyder, at alt afhængigt af stenens fugtegenskaber risikerer du, at den ændrer farve, hvis du ikke er varsom med, hvilke materialer du benytter sammen med den.

Nogle stentyper kan give udfordringer, hvis du benytter fliseklæb og fuge, der under udtørringen kommer af med vandet ved, at det passerer ud gennem stenene. Derfor er det vigtigt fra starten at undersøge, hvordan den specifikke stentype reagerer på fugt. Alternativt kan du fra starten vælge fliseklæb og fuge, som er udviklet til at fungere optimalt sammen med sarte natursten.

– Lige nu findes der omkring 12.000 forskellige slags natursten på markedet, og samtidig sælges nogle under falsk varebetegnelse. Eksempelvis sælges nogle sorte sten som granit, selv om granit slet ikke kan være sort. Det er med andre ord lidt af en jungle at finde rundt i. Vi anbefaler derfor, at du undersøger den konkrete stentypes egenskaber, før du går i gang med selve lægningen, uddyber Frank Henriksen.   

Forkert rengøring kan ødelægge dit gode arbejde
Hos ARDEX har vi udviklet en række løsninger, som egner sig særligt til naturstensarbejde, idet de binder blandevandet krystallinsk frem for at lade det udtørre gennem stenene. Det betyder, at du helt undgår risikoen for misfarvninger eller grimme udblomstringer på de færdige fliser, når du er færdig med arbejdet.

Eksempelvis kan du til marmorbelægninger kombinere ARDEX N 23 W naturstensklæber med ARDEX MG naturstensfuge.

De rette materialer betyder dog ikke, at al risiko er elimineret: Også behandlingen af fliserne efter overdragelsen til din kunde er afgørende. Det understreger Frank Henriksen:

– Som oftest, når det går galt med misfarvninger af natursten, ligger årsagen hos slutbrugeren, der anvender uegnede rengøringsmidler. Ikke alle sten kan tåle samme behandling, og selv om marmor fx er noget af det mest slidstærke, du kan lægge på et gulv, så kan selv det mest solide marmorgulv hurtigt tage skade, hvis rengøringsmidlet ikke egner sig til marmor.

Læs også om effektiv forebyggelse af vandskader i kælderrum.